Klargøring af haven

Klargøring af haven

juli 12, 2018 Slået fra Af admin

Det er ved at være efterår og bladene begynder at falde af træerne. Farverne bliver mere og mere gyldne og de fleste grønsager er ved at være høstet i urtehaven. Måske tror du det er tid til at læne dig tilbage med hensyn til havearbejde, men gør du det, er det en god idé at slå op i en havebog, for der er en række ting du med fordel kan ordne i efteråret for at gøre græsplæne, træer og buske samt køkkenhave klar til den næste sæson. Når man taler om træer og buske, er efteråret den rigtige årstid til beskæring, der gør at beplantningen udvikler sig flot til næste år, her er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan forskellige typer af træer og buske skal beskæres, så man ikke skader planten. Så længe, der ikke er hård frost kan man også plante nye flerårige planter og løgplanter. Når frosten nærmer sig, er det en god idé at dække sarte planter til med noget gran eller blade, der holder beskytter dem fra direkte frost.

Græsplænen skal slås for sidste gang i år

Inden temperaturen i jorden kommer under 6 grader skal græsset slås en sidste gang. Det skal slås ned til 4 cm, men ikke kortere, hvis græsset bliver kortere, kan andre planter som f.eks. mos og ukrudt få plads til at vokse i plænen. Hvis græsset er for langt vinteren over risikerer du at få sneskimmel i plænen. Det er en god idé at gå plænen efter, samle visne blade og græsrester sammen for at sikre at plænen ikke bliver lukket inde i gamle blade når sneen falder. Ligger der et lag af blade får græsset begrænset med ilt og du risikerer at få døde pletter i plænen, når sneen er forsvundet igen.

Pleje af køkkenhaven om efteråret

Bruger du lidt tid på at rense og sørge for næring til jorden i din køkkenhave om efteråret, har du et godt udgangspunkt for at så grønsager til foråret. Du fjerner ukrudtet, og løsner jorden med en greb, ryd alle rester af planter væk, og riv dernæst jorden for at få en plan overflade. For at holde på næringsstofferne er det en god idé at så et bunddække om efteråret, bunddækket vil sørge for at jorden holdes i gang og f.eks. kvælstof ikke vaskes ud. Om foråret skal bunddækket væk igen inden du begynder at så, men på den måde har du en næringsrig jord, klar til kartoftler, gulerødder, ærter, jordbær og hvad du ellers måtte ønske dig at plante i køkkenhaven.