Førstehjælp til trafikuheld

Førstehjælp til trafikuheld

June 12, 2018 0 By admin

Når du kommer til et sted, hvor der har været et trafikuheld, er det vigtigt, at du handler på den rette måde. Først og fremmest skal du sørge for, at du ikke selv kommer til skade. Det er vigtigt, at du passer på dig selv, for ellers er du ikke til megen hjælp for de andre. Derefter skal du sikre skadestedet og standse ulykken. Hvis der er brug for det, skal du ringe 112. Og hvis du ved, hvordan man gør, skal du give førstehjælp, der kan redde andre menneskers liv. Hvis der er tilskadekomne, skal du for så vidt det er muligt ikke flytte dem. – Kun hvis det er for at hjælpe dem i sikkerhed.

Ring efter en ambulance

Når du ankommer til skadestedet, skal du først afgøre, om det er farligt at nærme sig det. Du skal ikke udsætte dig selv for fare. Hvis du kommer i bil kan du evt. parkere den på den måde, så den beskytter dem, der er kommet til skade. For at gøre opmærksom på, at du har gjort det, skal du tænde for dine advarsels blinket på bilen. Du kan også supplere med at sætte din advarselstrekant op. Hvis det ikke er farligt for dig, kan du gå ud og undersøge evt. tilskadekomne. Ellers kan du blive i din bil og ringe til 112. Når du ringer til alarmcentralen kan de bedst hjælpe, hvis du har mulighed for at beskrive, hvor mange tilskadekomne der er og ulykkens karakter. Undersøg, om nogle af de tilskadekomne er bevidstløse.

Førstehjælp

Hvis du kan give førstehjælp, er det vigtigt, at du gør det hurtigst muligt. Er I flere personer ved ulykkesstedet, kan du evt få en anden til at ringe til alarmcentralen, mens du giver livreddende førstehjælp. Når det gælder førstehjælp er det vigtigt, at du først vurderer, hvad der er galt. Hvis en person har mistet bevidstheden, skal du grundigt undersøge, hvad det skyldes. Mindre skader skal behandles sidst og livstruende skader først. Det kan eksempelvis være alvorlige blødninger. Du skal holde løbende øje med de tilskadekomnes tilstand og om de er bevidstløse eller ej. Tjek puls og om de reagerer på, når du taler. Når ambulancen kommer, skal du fortælle personalet, hvad du har observeret hos den eller de tilskadekomne. Du skal ikke flytte alvorligt skadede personer, medmindre det er direkte farligt for dem, at blive hvor de er.